tirsdag den 4. maj 2010

GRAFFITI


Et af de værker som kan opleves på CLASH Festivalen, er den urbane film GRAFFITI. Filmen er et tværfagligt projekt mellem Skolen for Moderne Dans, Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Kunstakademiets Arkitektskole.

Med inspiration fra graffitikunstens former og farver, har danserne Marluze da Cruz og Louise-Emilie Jensen skabt en film med fysisk bevægelse, og brugt filmmediet til at skabe en ny genre indenfor dans kaldet "Screen Dance". Marluze og Louise-Emilies ide er, at man via filmen, kommer tættere på dansen og dens bevægelse i tid og rum. Publikum kan altså komme tættere på bevægelserne og se dem fra alternative vinkler, hvilket man ikke ville kunne se, hvis det var en optræden på en klassisk scene, hvor publikum er adskilt fra kunstnerne.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar